Oversigt
(indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn
m.v.
Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering,
børnemiljøvurdering m.v.
Kapitel 3 Etablering og drift af dagtilbud
Kapitel 4 Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden
kommune og opsigelse
Kapitel 5 Tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling
Kapitel 6 Formål, børnemiljøvurdering m.v.
Kapitel 7 Etablering og drift af fritidshjem
Kapitel 8 Optagelse, plads i anden kommune og
opsigelse
Kapitel 9 Tilskud til fritidshjem og forældrenes
egenbetaling
Kapitel 10 Formål for klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
Kapitel 11 Etablering og drift af klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
Kapitel 12 Optagelse, plads i anden kommune og
opsigelse
Kapitel 13 Tilskud til klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes
egenbetaling
Kapitel 14 Etablering og drift af private
pasningsordninger
Kapitel 15 Tilskud til privat pasning
Kapitel 16 Tilskud til pasning af egne børn
Kapitel 17 Betaling og tilbagebetaling
Kapitel 18 Ophør af udbetaling af tilskud i visse
særlige tilfælde
Kapitel 19 Klage
Kapitel 20 Finansiering
Kapitel 21 Forsøg
Kapitel 22 Puljeordninger
Kapitel 23 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
Den fulde tekst
Bekendtgørelse af
lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Herved
bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
lovbekendtgørelse nr. 314 af 11. april 2011 med de ændringer, der følger af § 1
i lov nr. 275 af 5. april 2011 og lov nr. 631 af 14. juni 2011.
Den ændring, der
følger af § 1, nr. 8, i lov nr. 275 af 5. april 2011 om ændring af
dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler og private
grundskoler m.v. (Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år og
standsning af børneydelsen ved forældres manglende overholdelse af
sprogvurderings- og sprogstimuleringspligten m.v.), hvorved § 12, stk. 2 og 3,
affattes, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, idet disse
bestemmelser først træder i kraft den 1. januar 2012, jf. § 4, stk. 2, i lov
nr. 275 af 5. april 2011.
Afsnit I
Indledning
Kapitel 1
Formål,
anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v.
Formål
§ 1. Formålet med
denne lov er at
1) fremme børns
og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt
andre socialpædagogiske fritidstilbud,
2) give familien
fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og
tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv
efter familiens behov og ønsker,
3) forebygge
negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret
del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den
forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig
indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og
4) skabe
sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene
sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.
Anvendelsesområde
m.v.
§ 2. Loven
omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske
fritidstilbud, som har et pædagogisk, socialt og pasningsmæssigt formål.
Stk. 2. Forældre
med lovligt opholdssted her i landet har ret til ydelser efter denne lov.
Stk. 3. Forældre
kan alene råde over én plads pr. barn i tilbud efter denne lov, jf. dog § 80,
stk. 4.
Mål, rammer og
ansvar for samt tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud
§ 3.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for
henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker
til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i
lov om social service, herunder at tilbuddene medvirker til at
1) skabe
indbyrdes sammenhæng mellem tilbuddene efter denne lov og andre relevante love
og
2) yde særlig
støtte til de børn og unge under 18 år, der har behov herfor.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over dag-, fritids- og
klubtilbud m.v. i kommunen samt satser for tilskud til privat pasning og
pasning af egne børn.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-,
fritids- og klubtilbud, herunder det nødvendige antal pladser i dagtilbud 30
timer om ugen til børn omfattet af § 11, stk. 5, samt andre socialpædagogiske
fritidstilbud.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for
støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle
sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.
Stk. 3. Dag-,
fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt
behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af
tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social
service.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne
lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er
fastsat efter § 3, efterleves.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.
§ 6. Lederen af
det enkelte kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske
og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for
kommunalbestyrelsen herfor.
Stk. 2. Lederen
af det enkelte selvejende dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den
pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for
institutionsbestyrelsen herfor.
Stk. 3. Lederen
af det enkelte udliciterede dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den
pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for den
private leverandør herfor.
Afsnit II
Dagtilbud til
børn indtil skolestart
Kapitel 2
Formål,
pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v.
Formål for
dagtilbud
§ 7. Børn i
dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer
deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud
skali samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte
barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og
tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud
skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og
pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse,
udforskning og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud
skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud
skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at
indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske
samfund.
Stk. 5. Dagtilbud
skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle
og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal
i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og
fritidstilbud.
Pædagogisk
læreplan
§ 8. Der skal i
alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i
aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart.
Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i
dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn
til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den
pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden
for følgende temaer:
1) Alsidig
personlig udvikling.
2) Sociale
kompetencer.
3) Sproglig
udvikling.
4) Krop og
bevægelse.
5) Naturen og
naturfænomener.
6) Kulturelle
udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den
pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og
aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal
fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter
og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
Stk. 5. Det skal
endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt
børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af
børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
Stk. 6. For
dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem
eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.
§ 9. Lederen af
dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske
læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i
dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende
gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter § 10, stk. 2, tilsiger
dette.
Stk. 2. Lederen
af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst
hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om
de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. § 8, stk. 3 og 4, samt
børnemiljøet, jf. § 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden
for de temaer, der er nævnt i § 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan
dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.
Stk. 3. Lederen
af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen
og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.
§ 10.
Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de
pædagogiske læreplaner, jf. § 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund
af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til
yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.
Sprogvurdering og
sprogstimulering
§ 11.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af
børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er
sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at
barnet kan have behov for sprogstimulering.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af
alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud.
Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med
sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive
optaget i et dagtilbud.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn,
som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov
for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på
baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte
barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5. Tosprogede børn, som på
baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for
opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud
på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på
baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter.
Stk. 5. Når
mindst en af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i
beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4
give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et
dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede
børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter
stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.
Stk. 6.
Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 varetages
af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen
har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med
sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, samt at forældrene får
vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål
og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering.
Stk. 9.
Ministeren fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene, der har
retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand med en ægtefælle eller lever
med en samlever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller
samleverens beskæftigelsesstatus indgå i kommunens vurdering af, om forældrene
er i beskæftigelse. I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at i
tilfælde, hvor en forælder er enlig forsørger, er det alene den enlige
forsørgers beskæftigelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering. Der vil
endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget barn, der er
optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har pligt til at oplyse kommunen om
ændringer i deres beskæftigelsesstatus.
§ 12. Forældre
til børn, der skal sprogvurderes efter § 11, stk. 1 og 2, og eventuelt modtage
sprogstimulering efter § 11, stk. 3-5, har pligt til at lade deres barn deltage
i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering,
der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som
kommunen tilbyder.
Stk. 2. (Udeladt,
da bestemmelsen først træder i kraft den 1. januar 2012).
Stk. 3. (Udeladt,
da bestemmelsen først træder i kraft den 1. januar 2012).
Stk. 4. Forældre,
der selv vil varetage sprogstimulering af barnet, skal meddele dette skriftligt
til kommunen, forud for at sprogstimuleringen påbegyndes. Meddelelsen skal som
minimum indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i
sprogstimuleringen, hvor sprogstimuleringen skal foregå, og hvem der skal
varetage sprogstimuleringen af barnet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med den sprogstimulering,
som forældre selv varetager efter stk. 1.
§ 13. (Ophævet).
Forældrebestyrelse
§ 14. Forældre
med børn i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller i
kommunal dagpleje skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i
den kommunale dagpleje eller i den enkelte daginstitution med et flertal af
valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen. Medarbejderne i
dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i kommunale
daginstitutioner og kommunal dagpleje skal have stemmeret.
Stk. 2. Stk. 1
gælder ikke for selvejende daginstitutioner, hvis bestyrelse består af et
flertal af valgte forældre.
Stk. 3. For
privatinstitutioner skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse
efter § 20 påse, at forældrene sikres en indflydelse svarende til
forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner.
Stk. 4. For
privat dagpleje skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre
forældrene indflydelse på dagplejens arbejde med børnene.
§ 15.
Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for
daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for
daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har
fastsat. Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede
daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, kan beslutte at fravælge et sundt
frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, jf. dog § 16 b, stk. 2, 4 og 8.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal fastsætte principper for
dagplejens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for
de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 3.
Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende og udliciterede daginstitutioner
varetager forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og
idegrundlag, der er fastsat i vedtægten, jf. § 16, stk. 2 og 3.
Stk. 4.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen
af lederen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og i den
kommunale dagpleje.
Stk. 5.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og i den kommunale
dagpleje.
§ 16.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud.
Stk. 2. Den
selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal
godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Den
private leverandør af den udliciterede daginstitution udarbejder efter
indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af
institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at
føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og
arbejdsgiverkompetence.
Frokost i
daginstitutioner
§ 16 a. Alle børn
i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner
efter § 19 skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage, jf. dog stk. 3 og 4
og § 16 b, stk. 1-3.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et sundt frokostmåltid indgår som en del
af dagtilbudsydelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner
efter § 19, stk. 2-4, for alle børn i samme aldersgruppe.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om,
at et barn kan fritages fra et sundt frokostmåltid efter stk. 1, hvis barnet
har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost,
og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i
daginstitutionen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn i kommunale, selvejende og
udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, der hovedsagelig anvender
skovens areal eller lignende naturområder som grundlag for barnets ophold i
daginstitutionen, ikke skal omfattes af et sundt frokostmåltid efter stk. 1.
§ 16 b.
Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner
efter § 19, stk. 2-4, kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter §
16 a, stk. 1, jf. dog stk. 2, 4 og 8.
Stk. 2. I
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4,
som består af flere enheder, kan et simpelt flertal af forældre med børn i den
pågældende enhed beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk.
1. Forældrene har én stemme for hvert barn, de har i enheden.
Stk. 3. Forældre
med børn i privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, kan beslutte at fravælge et
sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1. Beslutningen efter 1. pkt. træffes
ved simpelt flertal af forældre, der har børn i den pågældende
privatinstitution. Forældrene har én stemme for hvert barn, de har i
privatinstitutionen. Forældre med børn i privatinstitutioner efter § 19, stk.
5, skal mindst hvert andet år og højst én gang om året have mulighed for at
fravælge et sundt frokostmåltid. Frokostmåltidet skal ophøre, senest 6 måneder
efter at forældrenes beslutning om fravalg er modtaget af privatinstitutionen.
Forældre med børn i privatinstitutionen er ansvarlige for at oplyse privatinstitutionen
om beslutningen efter 1. pkt. Privatinstitutionen skal fastsætte og
offentliggøre retningslinjer for forældrenes fravalg af frokostmåltidet efter §
16 a, stk. 1, herunder længden af perioden for forældrenes fravalg af et sundt
frokostmåltid og frister og procedurer for formidling af forældrenes beslutning
om fravalg til privatinstitutionen.
Stk. 4. Hvis
kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 2, har besluttet, at et sundt
frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen i kommunale, selvejende og
udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, for alle børn i samme
aldersgruppe, kan forældre ikke træffe beslutning efter stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år og højst én gang om året give
mulighed for fravalg efter stk. 1 og 2 af et sundt frokostmåltid efter § 16 a,
stk. 1. Frokostmåltidet skal ophøre, senest 6 måneder efter at forældrenes
beslutning om fravalg er modtaget af kommunalbestyrelsen. Forældrebestyrelsen
eller forældrene i den enkelte enhed er ansvarlig for at oplyse
kommunalbestyrelsen om forældrenes beslutning om fravalg af et sundt
frokostmåltid.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal forud for forældrebestyrelsens eller forældrene i den
enkelte enheds beslutning efter stk. 1 og 2 oplyse forældrebestyrelsen eller
forældrene i den enkelte enhed om kommunens forventede takst for et sundt
frokostmåltid, jf. § 32 a, stk. 3.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for forældrenes
fravalg, jf. § 16 b, stk. 1, 2, 5 og 6, af et sundt frokostmåltid efter § 16 a,
stk. 1, herunder længden af perioden for forældrenes fravalg og frister og
procedurer for formidling af forældrenes beslutning om fravalg til
kommunalbestyrelsen.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrebestyrelsen eller forældrene i den
enkelte enhed i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter §
19, stk. 2-4, ikke kan fravælge et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1,
hvis det vurderes, at et sundt frokostmåltid af både sociale og sundhedsmæssige
årsager er særlig påkrævet for børnene i den pågældende daginstitution eller
enhed. Kommunalbestyrelsens beslutning efter 1. pkt. gælder for den periode,
kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 7 har fastsat for forældrebestyrelsens
eller forældrene i den enkelte enheds mulighed for fravalg.
Forældrearrangerede
frokost- og madordninger
§ 17.
Forældrebestyrelsen i en daginstitution eller forældrene i den enkelte enhed i
kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4,
der efter § 16 b, stk. 1 og 2, har fravalgt et sundt frokostmåltid eller ikke
er omfattet af et sundt frokostmåltid, jf. § 16 a, stk. 4, kan beslutte at
oprette en forældrearrangeret frokostordning.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling
til forældrearrangerede frokostordninger efter stk. 1.
Stk. 3.
Forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed i kommunale,
selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, kan
beslutte at oprette en forældrearrangeret madordning for den mad, der ikke
udgør frokostmåltidet.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte rammer for forældrearrangerede frokost- og
madordninger efter stk. 1 og 3. Forældrebestyrelsen eller forældrene i den
enkelte enhed i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter §
19, stk. 2-4, beslutter inden for de eventuelle rammer, kommunalbestyrelsen har
fastsat, hvordan ordningerne skal tilrettelægges.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra forældrebestyrelsen eller
forældrene i den enkelte enhed beslutte at ansætte køkkenpersonale til
forældrearrangerede frokost- eller madordninger efter stk. 1 og 3.
Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til administration af
ansættelsesforholdet.
Stk. 6. Forældre
med børn i en privatinstitution efter § 19, stk. 5, der efter § 16 b, stk. 3,
har fravalgt et sundt frokostmåltid, kan beslutte at oprette en
forældrearrangeret frokostordning. Forældre med børn i en privatinstitution kan
endvidere beslutte at oprette en forældrearrangeret madordning for den mad, der
ikke udgør frokostmåltidet. Privatinstitutionen kan fastsætte rammer for
forældrearrangerede frokost- og madordninger. Forældre med børn i
privatinstitutionen beslutter inden for privatinstitutionens eventuelle
fastsatte rammer, hvordan ordningerne skal tilrettelægges. De enkelte forældre
med børn i privatinstitutionen beslutter, om de vil benytte den
forældrearrangerede frokost- eller madordning efter 1. og 2. pkt.
Stk. 7. De
enkelte forældre med børn i kommunale, selvejende eller udliciterede
daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, beslutter, om de vil benytte den
forældrearrangerede frokost- eller madordning efter stk. 1 og 3. Forældrene,
der benytter den forældrearrangerede frokost- eller madordning, betaler
udgifterne til ordningerne, jf. dog stk. 9, herunder administration af
ordningerne og en eventuel lønudgift til køkkenpersonale, jf. stk. 5. Udgiften
til frokost- og madordninger efter stk. 1 og 3 opgøres eksklusive
ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde at administrere forældrearrangerede frokost- og
madordninger efter stk. 1, 3 og 6. Forældrene betaler kommunalbestyrelsens
udgifter til administration efter 1. pkt., jf. dog stk. 5.
Stk. 9. Når
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give økonomisk fripladstilskud,
behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud efter
§ 43, stk. 1, nr. 2-4, skal kommunalbestyrelsen tillige give forældre med børn
i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, som har valgt at være med i en
forældrearrangeret frokostordning efter stk. 1 eller 6, et økonomisk
fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk
fripladstilskud til det forældrearrangerede frokostmåltid efter stk. 1 eller 6.
Kommunalbestyrelsen skal administrere og afholde udgiften til administration
ved tildeling af fripladstilskud.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et økonomisk tilskud til at nedsætte
forældrenes betaling for forældrearrangerede madordninger efter stk. 3 og 6.
Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at give et økonomisk tilskud
til at nedsætte forældrenes betaling, jf. 1. pkt., skal tilskuddet til de
enkelte forældre gives under hensyn til de pågældende forældres økonomiske
forhold. Kommunalbestyrelsen skal administrere og afholde udgiften til
administration ved tildeling af tilskuddet.
Stk. 11.
Socialministeren fastsætter regler om fripladstilskud til forældrearrangerede
frokostordninger.
Central
evaluerings- og rådgivningsfunktion
§ 18. Den
centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion for dagtilbud, der er tilknyttet
Danmark Evalueringsinstitut, jf. lov om Danmarks Evalueringsinstitut, skal
forestå systematisk indsamling, analyse og formidling af viden samt evaluering
på dagtilbudsområdet.
Stk. 2. Dagtilbud
og kommuner kan søge inspiration og vejledning vedrørende evaluering og
kvalitetsudvikling hos den centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion.
Stk. 3. Den
centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion kan indhente de oplysninger fra
kommuner og dagtilbud, der skønnes af betydning for evaluerings- og
rådgivningsfunktionens opgaver.
§ 18 a. Dagtilbud
kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for
Undervisningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Kapitel 3
Etablering og
drift af dagtilbud
Dagtilbud i
daginstitutioner
§ 19. Dagtilbud
kan etableres som daginstitutioner.
Stk. 2.
Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner som kommunal
daginstitution.
Stk. 3.
Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private
leverandører som selvejende daginstitution. Reglerne i denne lov om selvejende
daginstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt.
Stk. 4.
Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private
leverandører som udliciterede daginstitutioner. Reglerne i denne lov om
udliciterede daginstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt
i 1. pkt.
Stk. 5.
Daginstitutioner kan med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private
leverandører som privatinstitution. Reglerne i denne lov om privatinstitutioner
finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt.
§ 20.
Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen skal godkende privatinstitutioner.
En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens
betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør kriterier for godkendelse efter
stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om driftsgaranti.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis
institutionen ikke opfylder de kriterier, som institutionen blev godkendt på
baggrund af.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan opkræve et depositum i forbindelse med ansøgning om
godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1-4 kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Dagtilbud i
private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø
§ 21. Dagtilbud
kan etableres som dagpleje i dagplejerens eller børnenes private hjem eller i
andre lokaler i børnenes hjemlige miljø. Dagpleje, der anvendes til midlertidig
pasning af børn, kan dog etableres i andre lokaler end dagplejerens hjem,
børnenes hjem eller børnenes hjemlige miljø. I dette tilfælde er det et krav,
at pasningen sker som følge af midlertidigt fravær af kortere varighed hos
børnenes egen dagplejer.
Stk. 2. Dagpleje
efter stk. 1 kan drives af kommunen som kommunal dagpleje.
Stk. 3. Dagpleje
efter stk. 1 kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af en privat
leverandør som privat dagpleje.
§ 22.
Kommunalbestyrelsen skal godkende private hjem og andre lokaler til brug for
dagpleje, jf. § 21.
Stk. 2. Der kan i
den enkelte dagpleje modtages op til fem børn. Varetages dagplejen af flere
personer, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der i dagplejen kan modtages op
til ti børn.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagplejerens egne børn i samme
aldersgruppe som de øvrige dagplejebørn i dagplejehjemmet kan indgå i det antal
børn, dagplejeren modtager betaling for.
Kapitel 4
Optagelse, pasningsgaranti,
plads i anden kommune og opsigelse
Optagelse og
pasningsgaranti i opholdskommunen
§ 23. Alle børn
indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter §
19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise
plads i et alderssvarende dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og
3, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart.
Ønsker forældrene en plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har
kommunalbestyrelsen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde en plads.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
ansøgning om optagelse i et dagtilbud.
§ 24. Hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest fra den
dato, hvor barnet skal anvises en plads efter § 23, betragtes det som brud på
pasningsgarantien.
Stk. 2.
Overholder kommunalbestyrelsen ikke pasningsgarantien, skal kommunalbestyrelsen
med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til rådighed,
1) dække
bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune, jf. § 28,
2) dække
udgifterne til en plads i en privatinstitution, jf. § 19, stk. 5, eller privat
pasning, jf. § 80, eller
3) give tilskud
til pasning af egne børn, jf. § 86.
Stk. 3. Tilskud
efter stk. 2, nr. 2 og 3, kan maksimalt svare til kommunens gennemsnitlige
bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til den pågældende
aldersgruppe.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal give tilskud efter stk. 2, nr. 3, uanset om
kommunalbestyrelsen i øvrigt giver tilskud til pasning af egne børn efter § 86,
og uanset om tilskudsperioden er kortere end minimumsperioden, jf. § 88, stk.
3.
Stk. 5. Tilskud
til forældre efter stk. 2 skal ydes indtil det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen kan tilbyde en plads og forældrene er frigjort fra betaling
for anden pasning efter stk. 2.
§ 25.
Kommunalbestyrelsen skal ved manglende overholdelse af pasningsgarantien med
virkning fra den 1. i den følgende måned hæve tilskuddet efter § 32, stk. 1, og
§ 33, stk. 1, til mindst 78 pct. for alle børn i dagtilbud i kommunen, indtil
pasningsgarantien igen opfyldes og kommunalbestyrelsen har fastsat nye
tilskudsprocenter og egenbetalingsandele.
Stk. 2. Hvis
kommunalbestyrelsen ikke efterlever stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
tilbagebetale det beløb til forældrene, som tilskuddet uretmæssigt ikke er
blevet forhøjet med.
Stk. 3. I ganske
særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde en plads inden for
fristerne, kan kommunalbestyrelsen undlade at forhøje tilskudsprocenten uanset
stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise en
plads til barnet.
§ 26.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud efter § 19,
stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og udliciterede
daginstitutioner og private dagplejere helt eller delvis selv skal træffe
afgørelse om optagelse i institutionen.
Stk. 3.
Privatinstitutioner skal træffe afgørelse om optagelse i privatinstitutionen.
Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i privatinstitutioner.
§ 27.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.
Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete
dagtilbud.
Stk. 2.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje med
optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre
retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet.
Stk. 3. Privatinstitutioner
skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i
institutionen.
Stk. 4.
Privatinstitutioner kan kun afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i
institutionen.
Plads i dagtilbud
i anden kommune
§ 28. Alle børn
har adgang til at blive optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21,
stk. 2 og 3, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor
forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for
dagtilbud, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra
andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn
fra kommunen.
Stk. 3. Alle børn
har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads
i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.
Opsigelse og
udmeldelse
§ 29.
Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et dagtilbud efter §
19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet
tilsvarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud.
Stk. 2.
Privatinstitutioner kan ikke opsige børn fra en plads i en privatinstitution,
medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
udmeldelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.
Stk. 4.
Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
udmeldelse af børn i institutionen.
Bemyndigelse
§ 30. Socialministeren
fastsætter regler om depositum og driftsgaranti, jf. § 20, pasningsgaranti og
frister for anvisning af plads, tilskud efter § 24 og regler for lukning af
ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner, jf. § 28.
Kapitel 5
Tilskud til
dagtilbud og forældrenes egenbetaling
Tilskud til
dagtilbud i opholdskommunen
§ 31.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn
til brug for dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2, i
opholdskommunen.
Stk. 2. Tilskud
og egenbetaling fastsættes på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter.
§ 32. Tilskud
efter § 31, stk. 1, til forældre med børn i kommunale, selvejende og
udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, skal udgøre mindst 75 pct. og
forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter
opgjort efter stk. 2.
Stk. 2. Ved
optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19,
stk. 2-4, fastsættes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling
efter stk. 1 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i
daginstitutioner, jf. stk. 5, eksklusive udgifter til et sundt frokostmåltid
efter § 16 a, stk. 1, og ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 3. Træffer
kommunalbestyrelsen beslutning om, at et sundt frokostmåltid indgår som en del
af dagtilbudsydelsen, jf. § 16 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsens tilskud
udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de
budgetterede bruttodriftsudgifter, inklusive udgifter til et sundt
frokostmåltid.
Stk. 4. Ved
optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19,
stk. 2-4, hvor et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen,
jf. § 16 a, stk. 2, fastsættes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes
egenbetaling efter stk. 3 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter
for ophold i daginstitutioner, jf. stk. 5, inklusive udgiften til et sundt
frokostmåltid og eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og
vedligeholdelse.
Stk. 5. Ved
optagelse i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter §
19, stk. 2-4, beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling
efter stk. 2 og 4 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den
enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede
bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af samme type i kommunen.
§ 32 a. I
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4,
med et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, afholder forældrene udgiften
til frokostmåltidet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til at nedbringe
forældrenes betaling efter stk. 1.
Stk. 3. Ved
optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19,
stk. 2-4, med et sundt frokostmåltid fastsættes forældrenes betaling efter stk.
1 og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud efter stk. 2 på grundlag af de
budgetterede bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk.
1, eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 4. Ved
optagelse i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter §
19, stk. 2-4, med et sundt frokostmåltid beregnes forældrenes betaling efter
stk. 1 og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud efter stk. 2 på grundlag af
de budgetterede bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid efter § 16 a,
stk. 1, for den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige
budgetterede bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid for
daginstitutioner af samme type i kommunen.
Stk. 5.
Forældrenes betaling efter stk. 1 og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud
efter stk. 2 fastsættes på grundlag af kommunalbestyrelsens vedtagne budget for
et sundt frokostmåltid.
Stk. 6. Der
opkræves ikke betaling efter stk. 1 for børn, der er omfattet af § 16 a, stk.
2-4.
§ 33. Tilskud
efter § 31, stk. 1, til forældre med børn i kommunal dagpleje efter § 21, stk.
2, skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de
budgetterede bruttodriftsudgifter, eksklusive ejendomsudgifter, herunder
husleje og vedligeholdelse.
Stk. 2. Ved
optagelse i kommunal dagpleje efter § 21, stk. 2, beregnes kommunalbestyrelsens
tilskud og forældrenes egenbetaling efter stk. 1 på grundlag af de
gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for den kommunale dagpleje.
§ 34.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til privat dagpleje give et tilskud
pr. barn.
Stk. 2. Tilskud
til privat dagpleje fastsættes af kommunalbestyrelsen, og forældrenes
egenbetaling kan højst udgøre 25 pct. af den private dagplejes budgetterede
bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Ved
optagelse i privat dagpleje beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og
forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter
for den enkelte private dagpleje.
§ 35. Når en selvejende
daginstitution ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen
give et administrationstilskud til den selvejende daginstitution.
Stk. 2.
Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud
pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende og udliciterede
daginstitutioner i kommunen.
Tilskud til
privatinstitutioner
§ 36.
Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en
privatinstitution.
Stk. 2.
Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter
eksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i et alderssvarende
dagtilbud i kommunen efter § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2 og 3, og §§ 31-34, jf.
dog §§ 43 og 44.
Stk. 3. Hvis
kommunalbestyrelsen giver tilskud efter § 32 a, stk. 2, til et sundt
frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tillige give et
tilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, når der er et sundt
frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, i privatinstitutionen.
Stk. 4.
Tilskuddet efter stk. 3 skal svare til det tilskud efter § 32 a, stk. 2, som
kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et sundt frokostmåltid efter §
16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnet tilhører.
Stk. 5.
Tilskuddet efter stk. 3 skal anvendes til at nedbringe forældrenes betaling til
et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.
§ 37.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et bygningstilskud pr. barn,
der er optaget i en privatinstitution.
Stk. 2.
Bygningstilskuddet svarer til de gennemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter pr.
barn i samme aldersgruppe i de selvejende og udliciterede daginstitutioner i
kommunen.
§ 38. Når en
privatinstitution ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen
i opholdskommunen give et administrationstilskud pr. barn, der er optaget i
privatinstitutionen.
Stk. 2.
Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud
pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende og udliciterede
daginstitutioner i kommunen.
§ 39.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give tilskuddene efter §§ 36-38 fra
det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud til brug for
dagtilbud og barnet er optaget i privatinstitutionen, og indtil barnets
skolestart.
§ 40.
Privatinstitutioner fastsætter og offentliggør forældrenes egenbetaling.
Tilskud til
dagtilbud i anden kommune
§ 41.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et tilskud pr. barn, der
optages i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden
kommune.
Stk. 2. Ved
optagelse i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes
opholdskommunens tilskud, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede
nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen som beregnet for
den aldersgruppe, barnet tilhører.
Stk. 3.
Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for
aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det
benyttede dagtilbud i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen,
jf. §§ 31-34, jf. dog §§ 42-44.
Stk. 4. Hvis
kommunalbestyrelsen giver tilskud efter § 32 a, stk. 2, til et sundt
frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen
tillige give et tilskud pr. barn, der er optaget i en daginstitution i en anden
kommune, når der er et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, i
daginstitutionen i den anden kommune.
Stk. 5.
Tilskuddet efter stk. 4 skal svare til det tilskud efter § 32 a, stk. 2, som
kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et sundt frokostmåltid efter §
16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnet tilhører.
Stk. 6.
Tilskuddet efter stk. 4 skal anvendes til at nedbringe forældrenes betaling til
et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.
Stk. 7.
Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen.
Stk. 8.
Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og
bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i
institutionskommunen, jf. §§ 31-34.
§ 42. Når
forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, kan
kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til
institutionskommunen for enten at reducere institutionskommunens udgifter,
reducere egenbetalingen eller begge dele.
Stk. 2.
Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til
institutionskommunen.
Søskendetilskud
og fripladstilskud
§ 43.
Kommunalbestyrelsen skal give et
1)
søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO
(skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter § 80,
2) økonomisk
fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold,
3)
behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et
dagtilbud,
4)
socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særlig
påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet
vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud, og
5) tilskud, når
et barn med behov for sprogstimulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud
i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 5.
Stk. 2. Når
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give et søskendetilskud,
økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk
fripladstilskud efter § 43, stk. 1, nr. 1-4, til nedsættelse af forældrenes
egenbetaling til en plads i en daginstitution, skal kommunalbestyrelsen tillige
give de pågældende forældre med børn i daginstitutioner, hvor der er et sundt
frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, et søskendetilskud, økonomisk
fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk
fripladstilskud til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.
Bemyndigelse
§ 44.
Socialministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter
bestemmelserne i dette kapitel, herunder regler for det tyske mindretal.
Afsnit III
Fritidshjem til
børn i skolealderen
Kapitel 6
Formål,
børnemiljøvurdering m.v.
Formål for
fritidshjem
§ 45. Børn i
fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer
deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i
fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og
samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.
Stk. 2.
Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der
har brug for en særlig indsats.
Stk. 3.
Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer,
sundhed og kendskab til naturen.
Stk. 4.
Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for
demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns
selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed
med og integration i det danske samfund.
Stk. 5.
Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af
fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud.
Stk. 6.
Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sammenhængende
overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal
give børn mulighed for lektielæsning.
Børnemiljøvurdering
§ 46. Der skal i
alle fritidshjem udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en
kortlægning af fritidshjemmets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.
Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde
en handlingsplan.
Stk. 2.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af
børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.
Stk. 3.
Fritidshjemmets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med
børnemiljøvurderingen.
§ 47. Lederen af
fritidshjemmet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre
børnemiljøvurderingen.
Stk. 2. Lederen
af fritidshjemmet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum
hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.
Stk. 3.
Fritidshjem kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for
Undervisningsmiljø, jf. lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.
Forældrebestyrelse
§ 48. Forældre
med børn i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem skal have
adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i det enkelte fritidshjem med
et flertal af valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen.
Medarbejderne i fritidshjemmet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne i
forældrebestyrelser i kommunale fritidshjem skal have stemmeret.
Stk. 2. Stk. 1
gælder ikke selvejende fritidshjem, hvis bestyrelse består af et flertal af
valgte forældre.
Stk. 3. For
private fritidshjem skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre,
at forældre får indflydelse på fritidshjemmets arbejde med børnene.
§ 49.
Forældrebestyrelsen i et fritidshjem skal fastsætte principper for
fritidshjemmets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for fritidshjemmet
inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende og udliciterede fritidshjem
varetager forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og
idegrundlag, der er fastsat i vedtægten, jf. § 50, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen
af lederen i kommunale, selvejende og udliciterede fritidshjem.
Stk. 4.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i
kommunale, selvejende og udliciterede fritidshjem.
§ 50.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af kommunale fritidshjem.
Stk. 2. Det
selvejende fritidshjems bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal
godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Den
private leverandør af det udliciterede fritidshjem udarbejder efter indhentet
udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen.
Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at
føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og
arbejdsgiverkompetence.
Forældrebetalt
madordning
§ 51. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte at give mulighed for madordninger i fritidshjem efter § 52, stk.
2-4, og fastsætter de overordnede rammer for madordningen.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen i det enkelte fritidshjem beslutter, om der skal oprettes
en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges.
Stk. 3. De
enkelte forældre med børn i et fritidshjem beslutter, om de vil benytte
madordningen. Forældre, der benytter ordningen, betaler udgiften til ordningen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling
til madordninger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lønudgifter, der medgår
til madordninger, kan indregnes i forældrenes betaling.
Stk. 5. Hvis
kommunalbestyrelsen efter stk. 1 har besluttet at give mulighed for
forældrebetalte madordninger, kan et privat fritidshjem oprette forældrebetalte
madordninger. Private fritidshjem fastsætter selv rammerne for ordningen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forældrebetalte
madordninger i fritidshjem efter § 52, stk. 2-5, under hensyn til forældrenes
økonomiske forhold.
Kapitel 7
Etablering og
drift af fritidshjem
§ 52. Fritidshjem
kan etableres som institutioner.
Stk. 2.
Fritidshjem kan drives af en eller flere kommuner som kommunale fritidshjem.
Stk. 3.
Fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private
leverandører som selvejende fritidshjem. Reglerne i denne lov om selvejende
fritidshjem finder anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.
Stk. 4.
Fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private
leverandører som udliciterede fritidshjem. Reglerne i denne lov om udliciterede
fritidshjem finder anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.
Stk. 5. Fritidshjem
kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som
private fritidshjem. Reglerne i denne lov om private fritidshjem finder
anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.
Kapitel 8
Optagelse, plads
i anden kommune og opsigelse
Optagelse i
fritidshjem i opholdskommunen
§ 53.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et fritidshjem efter § 52,
stk. 2-4. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og udliciterede fritidshjem
helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i fritidshjemmet.
Stk. 3. Private
fritidshjem skal træffe afgørelse om optagelse i det private fritidshjem. Kommunalbestyrelsen
kan ikke anvise plads i private fritidshjem.
§ 54.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i fritidshjem efter § 52, stk. 2-4. Forældre skal have
mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete fritidshjem.
Stk. 2.
Selvejende og udliciterede fritidshjem med optagelseskompetence, jf. § 53, stk.
2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i
fritidshjemmet.
Stk. 3. Private
fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af
børn i fritidshjemmet.
Stk. 4. Private
fritidshjem kan kun afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i
fritidshjemmet.
Plads i
fritidshjem i anden kommune
§ 55. Alle børn
har adgang til at blive optaget i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4, i en
anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået
tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for fritidshjem, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra
andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn
fra kommunen.
Stk. 3. Alle børn
har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads
i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter regler for lukning af ventelisten for optagelse af
børn fra andre kommuner, jf. stk. 2.
Opsigelse og
udmeldelse
§ 56.
Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et fritidshjem efter
§ 52, stk. 2-4, medmindre kommunalbestyrelsen tilbyder et andet tilsvarende
tilbud eller et andet relevant tilbud.
Stk. 2. Private
fritidshjem kan ikke opsige børn fra et privat fritidshjem, medmindre der er
tale om ganske særlige tilfælde.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
udmeldelse af børn i fritidshjem efter § 52, stk. 2-4.
Stk. 4. Private
fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af
børn i institutionen.
Kapitel 9
Tilskud til
fritidshjem og forældrenes egenbetaling
Tilskud til
fritidshjem i opholdskommunen
§ 57.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn
til brug for fritidshjem efter § 52, stk. 2-4.
Stk. 2. Tilskud
efter stk. 1 skal udgøre mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30
pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i fritidshjem bortset
fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 3. Tilskud
og egenbetaling fastsættes på grundlag af fritidshjemmenes vedtagne budgetter.
§ 58. Ved
optagelse i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem beregnes
kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de
budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte fritidshjem eller på grundlag
af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for fritidshjem af samme
type i kommunen.
§ 59. Når et
selvejende fritidshjem ønsker at varetage administrationen, skal
kommunalbestyrelsen give et administrationstilskud til det selvejende
fritidshjem.
Stk. 2.
Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud
pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende og udliciterede
fritidshjem i kommunen.
Tilskud til
privat fritidshjem
§ 60.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private fritidshjem give et
tilskud pr. barn, der optages i et privat fritidshjem, hvis opholdskommunen har
privat fritidshjem som tilbud til aldersgruppen.
Stk. 2. Tilskud
til privat fritidshjem fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Private
fritidshjem fastsætter og offentliggør forældrenes egenbetaling.
Tilskud til
fritidshjem i anden kommune
§ 61.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et tilskud pr. barn, der
optages i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4, i en anden kommune, hvis
opholdskommunen har fritidshjem som tilbud til aldersgruppen, eller hvis
forældrene i forbindelse med flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et
fritidshjem i en anden kommune.
Stk. 2. Ved
optagelse i et fritidshjem i en anden kommune end opholdskommunen beregnes
opholdskommunens tilskud, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede
nettodriftsudgifter pr. plads for fritidshjem i opholdskommunen som beregnet
for den aldersgruppe, barnet tilhører.
Stk. 3.
Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for
aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det
benyttede fritidshjem i institutionskommunen som beregnet i
institutionskommunen, jf. § 57, stk. 2, og § 58, jf. dog §§ 62-64.
Stk. 4.
Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen.
Stk. 5.
Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og
bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede fritidshjem som beregnet i
institutionskommunen, jf. § 57, stk. 2, og § 58.
§ 62. Når
forældre vælger et fritidshjem i en anden kommune end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen
i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen
for enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen
eller begge dele.
Stk. 2.
Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til
institutionskommunen.
Søskendetilskud
og fripladstilskud
§ 63.
Kommunalbestyrelsen skal give et
1)
søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO
(skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter § 80,
2) økonomisk
fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold,
3)
behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et
fritidshjem, eller
4)
socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i fritidshjem må anses som særlig
påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet
vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et fritidshjem.
Bemyndigelse
§ 64.
Socialministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter
bestemmelserne i dette kapitel, herunder regler for det tyske mindretal.
Afsnit IV
Klubtilbud og
andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
Kapitel 10
Formål for
klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
§ 65. Klubtilbud
og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i
samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der
fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for
demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og
unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.
Stk. 2.
Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og
unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde
mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal
afspejle målgruppens alder og bredde.
Stk. 3.
Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-,
kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at
tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.
Stk. 4.
Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige
muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges
indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde
anvendelse på visse tilbud.
Kapitel 11
Etablering og
drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og
unge
§ 66. Klubtilbud
og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan etableres
som institutioner eller i andre organisationsformer.
Stk. 2.
Klubtilbud m.v. kan drives af en eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud.
Stk. 3.
Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private
leverandører som selvejende klubtilbud. Reglerne i denne lov om selvejende
klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
Stk. 4.
Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private
leverandører som udliciterede klubtilbud m.v. Reglerne i denne lov om
udliciterede klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i
1. pkt.
Stk. 5.
Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private
leverandører som privat klubtilbud. Reglerne i denne lov om private klubtilbud
m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
Kapitel 12
Optagelse, plads
i anden kommune og opsigelse
Optagelse i
klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i
opholdskommunen
§ 67.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter § 66, stk. 2-5. Afgørelsen
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende, udliciterede og private
klubtilbud helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i
klubtilbuddet.
§ 68.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i klubtilbud m.v. efter § 66, stk. 2-5.
Stk. 2.
Selvejende, udliciterede og private klubtilbud med optagelseskompetence, jf. §
67, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af
børn i tilbuddet.
Plads i
klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i
anden kommune
§ 69. Alle større
børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud eller andet
socialpædagogisk fritidstilbud til større børn og unge efter § 66, stk. 2-5, i
en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har
fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for klubtilbud m.v.,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra
andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn
fra kommunen.
Stk. 3. Alle børn
har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads
i et klubtilbud efter § 66, stk. 2-5.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter regler for lukning af ventelisten for optagelse af
børn og unge fra andre kommuner, jf. stk. 2.
Opsigelse og
udmeldelse
§ 70.
Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn og unge, der er optaget i et
klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om
udmeldelse af et klubtilbud m.v. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende, udliciterede og private
klubtilbud selv skal træffe afgørelse om udmeldelse af klubtilbuddet.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
udmeldelse af børn og unge af et klubtilbud m.v.
Stk. 5.
Selvejende, udliciterede og private klubtilbud med udmeldelseskompetence, jf.
stk. 3, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn
og unge af tilbuddet.
Kapitel 13
Tilskud til
klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og
forældrenes egenbetaling
Tilskud til
klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i opholdskommunen
§ 71.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn
til brug for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66,
stk. 2-4, i opholdskommunen.
Stk. 2. Tilskud
efter stk. 1 skal udgøre mindst 80 pct. og forældrenes egenbetaling højst 20
pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i klubtilbud m.v.
bortset fra materialer og forplejning samt ejendomsudgifter, herunder husleje
og vedligeholdelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens tilskud til materialer skal mindst udgøre 50 pct.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forplejning.
Stk. 4. Tilskud
og egenbetaling fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af
klubtilbuddenes vedtagne budgetter.
§ 72. Ved
optagelse i et kommunalt, selvejende eller udliciteret klubtilbud beregnes
kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de
budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte klubtilbud m.v. eller på
grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for klubtilbud
m.v. af samme type i kommunen.
§ 73.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private klubtilbud give et
tilskud pr. barn eller ung, der optages i tilbuddet.
Stk. 2. Tilskud
til privat klubtilbud fastsættes af kommunalbestyrelsen, og forældrenes
egenbetaling kan højst udgøre 20 pct. af det private klubtilbuds budgetterede
bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Ved
optagelse i privat klubtilbud beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og
forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter
for den enkelte ordning.
Tilskud til
klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i anden kommune
§ 74. Kommunalbestyrelsen
skal give et tilskud pr. barn, der optages i et klubtilbud eller andet
socialpædagogisk fritidstilbud efter § 66, stk. 2-5, i en anden kommune, hvis
opholdskommunen har klubtilbud m.v. som tilbud til aldersgruppen, eller hvis
forældrene i forbindelse med flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et
klubtilbud m.v. i en anden kommune.
Stk. 2. Ved
optagelse i et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen beregnes
opholdskommunens tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige
budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads, jf. § 71, stk. 2, for klubtilbud
m.v. i opholdskommunen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give tilskud efter §
71, stk. 3, ved brug af klubtilbud m.v. i en anden kommune.
Stk. 3.
Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent beregnet af
de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v.
i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. § 71, stk. 2,
tillagt tilskud efter § 71, stk. 3, og § 73, jf. dog §§ 75-77.
Stk. 4.
Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen.
Stk. 5.
Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og
bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. som beregnet i
institutionskommunen, jf. § 71, stk. 2 og 3, samt §§ 72 og 73.
§ 75. Når
forældre vælger et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen, kan
kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til
institutionskommunen for enten at reducere institutionskommunens udgifter,
reducere egenbetalingen eller begge dele.
Stk. 2.
Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til
institutionskommunen.
Fripladstilskud
og søskendetilskud
§ 76.
Kommunalbestyrelsen skal give et
1) økonomisk
fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold eller
2)
socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i klubtilbud m.v. må anses som
særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet
vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et klubtilbud m.v.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan give et søskendetilskud til forældre med mere end et
barn i et dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning), klubtilbud m.v.
eller privat pasning med tilskud efter § 80.
Bemyndigelse
§ 77.
Socialministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter
bestemmelserne i dette kapitel, herunder regler for det tyske mindretal.
Afsnit V
Private
pasningsordninger
Kapitel 14
Etablering og
drift af private pasningsordninger
§ 78. Etablering
og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige midler og
finansieres helt eller delvis ved betaling fra forældrene, kræver tilladelse
fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med forholdene i den private
pasningsordning.
§ 79. Foregår
pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5
børn.
Stk. 2. Varetages
pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at
der kan modtages op til 10 børn.
Kapitel 15
Tilskud til
privat pasning
§ 80.
Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil
barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat
pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4,
eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives et tilskud til privat
pasning til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til
forældre med børn under 24 uger.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til
forældre i kombination med, at barnet har en plads i et dagtilbud.
§ 81.
Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene
og den private pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for forældrenes administration af
ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til
administrationen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder.
§ 82. Tilskud til
privat pasning kan gives fra det tidspunkt, hvor barnet efter opholdskommunens
retningslinjer for optagelse kan få en plads i et dagtilbud efter § 19, stk.
2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, og aftalen om privat pasning er godkendt af
kommunalbestyrelsen, jf. dog § 80, stk. 3.
Stk. 2.
Tilskuddet til privat pasning skal udbetales første gang for den måned, hvor
den private pasning påbegyndes, jf. dog stk. 1.
Stk. 3.
Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskuddet
til privat pasning ophører.
§ 83.
Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat pasning. Tilskuddet
fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.
Stk. 2.
Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede
nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4,
stk. 2, i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog
højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private
pasningsordning.
Stk. 3. Hvis
kommunalbestyrelsen giver tilskud efter § 32 a, stk. 2, til et sundt
frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tillige give et
tilskud pr. barn, der er optaget i en institutionslignende privat
pasningsordning, når der er et frokostmåltid i ordningen.
Stk. 4.
Tilskuddet efter stk. 3 skal svare til det tilskud efter § 32 a, stk. 2, som
kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et sundt frokostmåltid efter §
16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnet tilhører.
§ 84.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til privat
pasning efter § 80, stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med
iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social service
anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud.
Stk. 2. Tilskud
til privat pasning efter § 80 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den
sociale lovgivning eller lovgivningen om uddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering give
tilskud til privat pasning, samtidig med at en forælder modtager barseldagpenge
eller orlovsydelse for samme barn.
§ 85.
Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning give et yderligere tilskud som
søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO
(skolefritidsordning) eller privat pasning.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler om søskendetilskud efter stk. 1.
Kapitel 16
Tilskud til
pasning af egne børn
§ 86.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og
indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning
af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller §
21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med
børn i en bestemt aldersgruppe.
§ 87. Det er en
betingelse for at få tilskud til pasning af egne børn, at ansøgeren
1) ikke samtidig
modtager offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt,
2) ikke er
omfattet af § 13, stk. 7 og 8, jf. § 26, stk. 5 og 8, i lov om aktiv
socialpolitik og
3) har opholdt
sig her i landet i 7 ud af de seneste 8 år.
Stk. 2. Kravet om
ophold efter stk. 1, nr. 3, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de
efter EU-retten er berettiget til ydelsen.
§ 88. Tilskud til
pasning af egne børn kan gives fra det tidspunkt, hvor barnet kan tilbydes en
plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3. Der kan
maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.
Stk. 2. Det
samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.
Stk. 3.
Tilskuddet kan gives for én samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte en længere minimumsperiode og en
kortere maksimumsperiode.
§ 89.
Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskud til pasning af egne børn. Tilskud til
pasning af egne børn fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.
Stk. 2.
Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et
dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
§ 90.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældrene om retningslinjerne for optagelse i
dagtilbud efter tilskudsperiodens udløb og ved afbrydelse af den aftalte
tilskudsperiode.
§ 91.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til pasning
af egne børn efter § 86, hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med
iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social service
anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud.
Afsnit VI
Administration
m.v.
Kapitel 17
Betaling og
tilbagebetaling
Betaling
§ 92.
Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for ydelser m.v. efter denne lov.
Privatinstitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger, jf. §
19, stk. 5, § 52, stk. 5, og §§ 78 og 80, opkræver selv betaling for ydelser,
som privatinstitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger
tilbyder efter denne lov.
Stk. 2.
Socialministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af gebyr ved
ikke rettidig betaling for ydelser efter denne lov. Der kan herunder fastsættes
regler om bortfald af en betalingsaftale, hvis skyldneren trods påkrav
udebliver med en ydelse efter aftalen.
Tilbagebetaling
§ 93. Tilskud,
som kommunalbestyrelsen har ydet efter denne lov, skal tilbagebetales, når
modtageren mod bedre vidende har
1) undladt at
give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område eller
2) modtaget
tilskud efter denne lov uden at være berettiget til det.
Stk. 2. Krav på
tilbagebetaling efter stk. 1 bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets
ophør, uden at der efter reglerne i § 94 har været økonomisk mulighed for at
gennemføre kravet.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmere
regler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet. Det kan herunder
fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav
udebliver med ydelser.«
Inddrivelse
§ 94. Skyldige
beløb efter denne lov inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det gælder
dog ikke skyldige beløb, der tilkommer privatinstitutioner, private fritidshjem
og private pasningsordninger, jf. § 19, stk. 5, § 52, stk. 5, og §§ 78 og 80.
Kapitel 18
Ophør af
udbetaling af tilskud i visse særlige tilfælde
§ 95. Udbetaling
af tilskud efter § 86 ophører for en forælder, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende
er varetægtsfængslet, eller
2) politiet
eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3) der foreligger
en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af tilskud efter § 86 ophører endvidere for en forælder, som bevidst
unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3. Ophør af
udbetaling af et bagudbetalt tilskud, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra
det tidspunkt, hvor forælderen unddrog sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af et forudbetalt tilskud, jf. stk. 1 og
2, sker med virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor den
pågældende forælder unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Stk. 4.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens forælderen unddrog
sig strafforfølgning. Tilskuddet efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis
forælderen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
§ 96. Politiet
eller Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen om unddragelsen,
når myndigheden formoder, at en person, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. § 95, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. §
95, stk. 2, samtidig modtager tilskud, som er omfattet af § 86.
Kapitel 19
Klage
§ 97.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat
i denne lov eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 20
Finansiering
§ 98.
Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifter til tilsyn og administration,
der påhviler kommunalbestyrelsen efter denne lov.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifter efter denne lov, medmindre andet
er fastsat i lovens bestemmelser.
§ 99. Staten
afholder efter reglerne i stk. 2 udgifter til en udlænding, der har fået
opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens
§§ 7 eller 8,
2)
udlændingelovens § 9 b,
3)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
4)
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til
en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået
opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller
når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,
5)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18
år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til
eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7)
udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylansøgende udlænding,
8)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en
tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller
9)
udlændingelovens § 9 c.
Stk. 2. Uanset
bestemmelserne i stk. 1 afholder staten en kommunes udgifter til
1) udlændinge,
som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog
kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig
selv, og
2) udlændinge,
når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil
modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Kapitel 21
Forsøg
§ 100.
Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkende, at der
for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov.
Stk. 2.
Socialministeren kan endvidere efter indstilling fra kommunalbestyrelsen for en
forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne i denne lov. Der kan
dog ikke godkendes forsøg med tilbud til børn og unge, der fraviger de
almindelige regler om forældrenes egenbetaling for ydelser efter kapitel 5, 9
og 13.
Kapitel 22
Puljeordninger
§ 101. Kommunalbestyrelsen
skal til puljeordninger oprettet i perioden den 27. juni 1992 til den 31.
december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner yde et
fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.
Stk. 2.
Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog
højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den
pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med
virksomheden yde et højere tilskud.
Stk. 3.
Bestemmelserne i afsnit I, II, III og VI samt § 80, stk. 4, finder anvendelse
på puljeordninger efter denne bestemmelse.
§ 102.
Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger, som kommunalbestyrelsen har
indgået aftale med inden den 1. august 2007, og som ikke er omfattet af § 101,
give et tilskud pr. barn i ordningen i henhold til den aftale, der er indgået
med puljeordningen.
Stk. 2.
Bestemmelserne i afsnit I, II, III og VI samt § 80, stk. 4, finder anvendelse
på puljeordninger efter denne bestemmelse.
Kapitel 23
Ikrafttræden,
overgangsbestemmelser m.v.
§ 103. Loven
træder i kraft den 1. august 2007.
§ 104. For
perioden fra lovens ikrafttræden til den 31. marts 2008 er det en betingelse
for at modtage tilskud til pasning af egne børn, at ansøgerens ægtefælle ikke
samtidig modtager tillæg efter § 3, stk. 7, i lov nr. 239 af 27. marts 2006 om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.
§ 105. Forsøg,
der er godkendt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender efter § 184
i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007,
videreføres indtil udløbet af forsøgsperioden.
§§ 106-109.
(Udeladt)
§ 110. Lov nr.
485 af 7. juni 2006 om børnemiljø i dagtilbud ophæves.
§ 111. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 631 af
11. juni 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 15, 16 a, 16 b, 17, 25, 31,
32, 32 a, 33, 36, 41, 43 og 83. Lovændringen angår fleksibel frokostordning i
daginstitutioner m.v.) Information til nedenstående § 4, stk. 2:
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 12. juni 2010.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. §§ 2 og 3
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Uanset §
16 a, stk. 1, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal børn i
daginstitutioner kun have et sundt frokostmåltid i perioden fra den 1. januar
2011 til den 31. juli 2011 eller dele af perioden, hvis kommunalbestyrelsen
træffer beslutning herom. Kommunalbestyrelsens beslutning efter 1. pkt. kan
træffes for en eller flere kommunale og selvejende daginstitutioner efter § 19,
stk. 2 og 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven) eller for bestemte aldersgrupper i sådanne daginstitutioner.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning efter 1. og 2. pkt. fra den 15. juni
2010.
Stk. 4. Hvis
kommunalbestyrelsen for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. juli 2011
eller dele af perioden træffer beslutning i medfør af stk. 3 og et sundt
frokostmåltid er indført for alle børn i daginstitutioner i den samme aldersgruppe,
skal alle børn i den pågældende aldersgruppe i privatinstitutioner efter § 19,
stk. 4, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven) i perioden tillige have et sundt frokostmåltid.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen har fra den 15. juni 2010 ansvar for, at forældre med børn
i en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud
m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), senest den 31. december 2010 efter
reglerne i § 16 b, stk. 1 og 2, stk. 3, 1.-4. og 6. pkt., stk. 5, 1. og 3.
pkt., og stk. 6, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, får mulighed for at
træffe beslutning om at fravælge det sunde frokostmåltid, som kommunalbestyrelsen
kan træffe beslutning om efter stk. 3, og et sundt frokostmåltid efter § 16 a,
stk. 1, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Kommunalbestyrelsen
fastsætter og offentliggør retningslinjer som nævnt i § 16 b, stk. 7, i lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for forældrenes beslutning efter 1. pkt.
Privatinstitutioner efter § 19, stk. 4, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud
m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) fastsætter og offentliggør
retningslinjer som nævnt i § 16 b, stk. 3, i lov om dag-, fritids- og
klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 2, for forældrenes beslutning efter 1. pkt. Retningslinjer fastsat i
medfør af 2. og 3. pkt. forbliver i kraft efter den 1. januar 2011, indtil
kommunalbestyrelsen eller privatinstitutionen fastsætter nye retningslinjer i
medfør af § 16 b, stk. 3 og 7, i lov om dag, fritids-, og klubtilbud m.v. til
børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 6. I
kommunale og selvejende daginstitutioner efter § 19, stk. 2 og 3, i lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), hvor der
inden den 31. december 2010 er indført et sundt frokostmåltid efter reglerne i
§ 4, stk. 1, i lov nr. 1098 af 30. november 2009 om ændring af lov om dag-,
fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, hvor ordningen løber indtil den 31.
december 2010, og hvor forældrene træffer beslutning efter stk. 5 om at
fravælge et sundt frokostmåltid, kan kommunalbestyrelsen uanset forældrenes
beslutning for disse daginstitutioner for perioden fra den 1. januar 2011 til
den 30. juni 2011 træffe beslutning efter stk. 3 om, at alle børn i
daginstitutioner skal have et sundt frokostmåltid.
Stk. 7.
Forældrebestyrelsens og privatinstitutionens beslutninger truffet i medfør af §
17, stk. 2 og 5, i lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud
m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) om at oprette en forældrebetalt
madordning gælder, medmindre forældrebestyrelsen eller privatinstitutionen
beslutter andet, efter den 1. januar 2011 på samme måde som en beslutning
truffet i medfør af § 17, stk. 1, 3 og 6, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud
m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
I daginstitutioner med et sundt frokostmåltid efter stk. 3, kan forældrebetalte
madordninger oprettet efter reglerne i § 17 i lov nr. 501 af 6. juni 2007 om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) dog kun
videreføres efter 1. pkt. for den mad, der ikke udgør frokostmåltidet.
Stk. 8.
Afgørelser truffet i medfør af § 4, stk. 4, i lov nr. 1098 af 30. november 2009
om lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
om, at et barn kan fritages for et sundt frokostmåltid, gælder efter den 1.
januar 2011 på samme måde som en afgørelse truffet i medfør af § 16 a, stk. 3,
i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Lov nr. 275 af 5.
april 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører §§ 4, 11, 12 og 43. Lovændringen angår obligatorisk
dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år og standsning af børneydelsen ved
forældres manglende overholdelse af sprogvurderings- og
sprogstimuleringspligten m.v.)
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Dagtilbudslovens § 12, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8,
(...) træder i kraft den 1. januar 2012.
Stk. 3.
(Udeladt).
Stk. 4.
Dagtilbudslovens § 11, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, finder
ikke anvendelse for børn, der har modtaget en sprogvurdering og
sprogstimulering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 2 og 3, før den 1. juli
2011.
Lov nr. 631 af
14. juni 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen
vedrører §§ 6, 14-16, 16 a, 16 b, 17, 19, 23, 24, 26-29, 31, 32, 32 a, 35-38,
41, 48-59, 61, 66-72, 74, 80, 82, 86, 88, 92, 94. Lovændringen vedrører
udlicitering af daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud m.v. til private
leverandører.)
§ 2
Loven træder i
kraft den 1. august 2011.
Socialministeriet,
den 17. juni 2011
P.M.V.
Jesper Brask Fischer
/ Dorte Bech Vizard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar